12. maj 2019:
Folketingsvalg, - et vælgerdilemma
Der er udskrevet valg til Folketinget til afholdelse grundlovsdag, den 5. juni.
Det giver nogle dilemmaer som normalt hørende til på den borgerlige side. Der er mange borgerlige partier opstillet, men ikke mange at stemme på, hvis man – efter min mening – vil beholde sin moral og selvrespekt. Uanset hvilket borgerligt part, man end måtte vælge at stemme på, giver det for mig at se mindst tre dilemmaer.
For det første er en stemme på et borgerligt parti automatisk samtidig en stemme på Lars (U)Løkke som statsminister. Det kan man så blive nødt til at affinde sig med, hvis man vil give det pari, man stemmer på, indflydelse. Lar Løkke gør det for så vidt meget godt som statsminister, men har også mange ulykker til skade for Danmark på samvittigheden. Lad mig blot nævner kommunalreformen i 2007, der blev gennemført i huj og hast og uden nogen som helst form for ordentlig og seriøs forberedelse. Det blev ufatteligt dyrt for det danske samfund. Ikke kun i kroner og ører, men også i mange andre værdier, der gik tabt. Det har vi tydeligt mærke her i Syddjurs Kommune. En anden ulykke, der har kostet samfundet uhørt meget, er sammenlægningen af SKAT og overflytningen til Staten.
Og så skal jeg undlade at ”træde i det” med hensyn til Løkkefonden og fiskekvoter m.m.
Det næste store dilemma er, at en stemme på et borgerligt parti også samtidig er en stemme for nedlæggelse af regionerne. Det hverken kan eller vil jeg medvirke til
Det sidste dilemma, og måske endda det største, er, at en borgerlig regering kan risikere at komme til at skulle basere sin eksistens på mandater fra den yderste højrefløj. Heller ikke den risiko hverken kan eller vil jeg bidrage til med min stemme.
Men hvad er så alternativet ? – Ja det må være at ”gå over midten” – men hvortil ? De Radikaler er for m idelukket, alene på grund af deres rets-, forsvars- og udlændingepolitik. Så er der Socialdemokratiet, der jo går til valg på at danne en socialdemokratisk mindretalsregering, der skal kunne forhandle til ”alle sider i salen”. Men er det realistisk ? Der er jo ingen tvivl om, at hvis S skal indtage regeringskontorerne, kommer det til at ske med partierne på venstrefløjen som parlamentarisk grundlag. Og vil det kunne holde i længden, hvis S vil gennemføre lovforslag, eksempelvis på den økonomiske politik og udlændingepolitikken med de borgerlige. Kan man ikke risikere, at venstrefløjen, så vil stemme imod, - og at den borgerlige side så vil følge med for at vælte regeringen ?
Som jeg ser det, er Danmark i en krisesituation, der kan kalde på en samlingsregering bestående af ansvarlige partier som f.eks. i 1945 efter Befrielsen. Det var nødvendigt, men var det også en succes ? det jo i hvert fald ikke længe. Det gjorde SV-regeringen under Anker Jørgensen i 1978-79. den holdt som bekendt kun i 14 måneder.”Hva’ gør vi nu, lille du ?” – for nu at citere en kendt sang.