24. juni 2024:
Første høst fra drivhuset i år
11. juni 2024:
Så kom der brænde - igen ...
I søndags kom Mikkel med vores trailer, som han også havde fyldt godt op med brænde - Tak, Mikkel !
I går begyndte jeg at bære brændet op og stakke det foran garageporten. Noget af det var helt tørt, tog jeg med op til kakkelovnen. Med det vejr, vi har for tiden, hænder det, at gerne vil "smide en pind i kakkelovnen" om aftenen.
Efter en lille pause ved 17-tiden gik jeg ud igen, og ville have den sidste fjerdedel båret op. Det gik også udmærket igen, men pludselig blev jeg klar over, at jeg var blevet overfaldet af mitter, så jeg måtte give op og "flygte" indendøre. Min hovedbund klør nu, sa jeg er ved at blive vanvittig. Hvorfor i alverne tog jeg dog ikke en kasket på fra starten ?
I dag fik jeg så det sidste båret op og stakket. Det tog mindre end en times tid. Men nu hvor vi har fået ny (anden) bil med anhængertræk, kan jeg selv køre ud til Mikkel og hente, så vi langsomt kan få fyldt brændehuset op. Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg holder meget af at save og kløve brænde.
07. juni 2014:
Der stortrives i drivhuset
Alle vores planter i drivhuset stortrives. Der er mange tomater, peberfrugter og agurker på vej., og krydderurterne står godt (og dsmager godt, vi bruger dem flittigt).
Em fornøjelse at sidde at se på.
22. maj 2024:
Hvepsene troede, at de skulle bygge bo i vores drivhus
Da vi sidst på eftermiddagen i går satte os ud i drivhuset med et glas kølig rosévin, opdagede jeg med det samme, at der var ved at blive bygget en hvepsekube derinde. Flere hvepse havde travlt med at kom flyvende til og fra, uden tvivl både for at fodre dronningen og for at bygge kuben større. Det var lidt fascinerende at se på, så jeg tog et par nærbilleder, og overvejer at indsende et af dem til den løbende fotokonkurrence i Jægerforbundets medlemsblad "Jæger".
Da det var blevet mørkt, gik jeg selvfølgelig ud og sprøjtede en masse insektgift op i kuben, og i dag til morgen kunne jeg fjerne den uden risiko for hvepsestik.
Jeg har intet imod insekter, heller ikke hvepse. Tværtimod, de hører til i vores natur. De skal bare ikke bo i mit drivhus !
06. august 2024:
Der "er grøde" i drivhuset
Ikke mindst peberfrugterne vokser, "som var de betalt for det". Dejligt at sidde og betragte.
19. juli 2024:
Jeg har udmeldt mig af Niels Ebbesens Venner
Det er med stort vemod, at jeg har udmaldt mig af Niels Ebbesens Venner, som hidtil har så beæret over at være medlem i. Men den linie, som den nye formand har tordnet frem med - uden at ville have modtaget overlevering fra den tidligere formand - ligner slet ikke det Niels Ebbesens Venner, som jeg har kendt siden 2010.
Jeg har d.d. tilskrevet bestyrelsen således:
"Til bestyrelsen for Niels Ebbesens Venner,
c/o formand P.E. Rohde.
Efter nærmere overvejelser og den seneste udvikling i den engang så hæderkronede forening udmelder jeg mig hermed pr. d.d. af Niels Ebbesens Venner.
Vi to tidligere borgmesterkolleger, Henning Jensen Nyhuus, Randers, og jeg drøftede for et par dage siden at tilbyde os som mæglere, da vi fandt situationen uværdig for en forening som netop NEV. Men vi har nu set i øjnene, at det vil være nytteløst og spild af tid og gode kræfter.
Jeg er sikker på, at jeg vil have større glæde af at bruge det årlige kontingentbeløb på en god flaske rødvin end på et fortsat medlemskab af en forening, jeg ikke længere kan identificere mig med.
Meddelelsen sendes samtidig via sms til øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Ebeltoft, den 19. juli 2024
Jørgen Brøgger
NEV-medaljemodtager 2010
tidl. borgmester, Ebeltoft
tidl. bestyrelsesformand, DSI Fregatten Jylland
tidl. viceborgmester, Syddjurs"
Der flere andre af "de gamle" og trofaste medlemmer, heriblandt personligheder. der har udmeldt sig tidligere end jeg.
Ingen Sankt Hans aften uden bål. Hewller ikke selv om vi kun er os selv. - Og så lidt lækkert på hgrillen: En ørred med krydderurter i "bugen", garneret med hollandaise sovs - og "selvfølgelig" "afsluttet" med en god pølse og "mors hjemmelavede kold kartoffelsalat".
Så er liver værd at leve !
11. juni 2024:
Så blev der (endelig) slået græs ...
Jeg har haft for meget om ørene, hvilket har resulteret i, at græsset var blevet alt for højt. Inden jeg tømte traileren for brænde fik jeg i går slået i indkørslen, og da jeg i dag var færdig med at slæbe det sidste brænde op,, fik jeg slået det meste af græsset i "haven". Se forskellen herunder:
15. maj 2024:
".... Men når den gule løvetand ved Sjællands grøfter gror ...."
Sådan skrev Johannes V. Jensen i "Den sømand har sin enegang" - Den Gule Løvetand, ja -. af andre kaldt Fandens Mælkebøtte.Jeg kan bedre lide Den Gule Løvetand. Jeg synes, at den er smuk og livgivende, når den spreder sine gule farver ud over landskabet.
Og den gror ikke kun på Sjællands grøfter, men overalt. Også i vores "have", som det ses på billedet til venstre herover. Og så kan man lave en fortrinlig kryddersnaps på den. Jeg plukkede i dag en stor buket og rykkede de gule kronblade af og satte dem til at trække på en hel flaske vodka (billedet i midten).
20. maj 2024:
Og i dag var den så færdig med at trække. Den blev filtreret og hældt på den fine jubilæumskaraffel fra Jægerforbundets 25-års jubilæum (billedet til højre). Den kan nydes med det samme. Den er dejlig frisk og let sødlig i smagen. Den må godt lagres lidt længere, men heller ikke for meget, så kan den godt blive lidt kvalmende.
Den er god at "meditere over", når man kommer hjem fra en bukkejagt og har gode sommeroplevelser "derudefra" med hjem.
01. marts 2024:
Så kom foråret - efter kalenderen
- og de små forårsbebudere er da også kommet frem, - vintergækker, erantis og krokus.
Så hvis vejrguderne nu også vil se på kalenderen og finde ud af, at det er blevet forår, kan det jo være, at det beynder at gå "den rigtigewvej". Vi har fået rebgn nok for det næste halve - eller hele ? - år.