Den årlige fugleskydning i Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskab, den første torsdag i juli måned. - En hyggelig dag med mangen en god snak med "gamle Ebeltoft-drenge", både de, der stadig bor her, og de, der er kommet hjem for at deltage i den festlige dag. Snak om "gamle dag", heriblandt mange gamle spejderminder.
Det blev en indbringende dag: Jeg fik "rødt tegn" for at skyyde "fuldt hus" i serieskydningen (30), en sølvske i den lukkede skydning og en sølvske for at skyde 6. stjerne ned på fuglen.
De fine præmier i nærbillede
Sidste år forlød det, at det nok var sidste gang, "det gamle spejderorkester" medvirkede. - Heldigvis var det alligevel lykkedes igen i år at samle tilpas mange, og orkestrets fortsatte medvirken ved denne årlige "Ebeltoft-begivenhed" synes igen at være sikret nogle år ud i fremtiden.
og snakken gik livligt om "gamle dage"
Der skydes til fuglen, - med de gamle remington-rifler
.... og til "ølmanden". Jeg var "i kamp" med Christian Koudal (m. ryggen til) og Paul Erik Nielsen
Vi var (næsten) alle "de gamle" samlede om "stambordet, dog manglede vi Preben og Mogens. Vi nød den traditionelle menu: Sild & nye kartofler samt "Gylden spjæts livret": Sprængt oksebryst med stuvet spidskål. Som altid lækkert og velgørende efter den strabadserende formiddag.
Selskabets grønne fane, som jeg i så mange år har båret med stor ærbødighed, men hvortil jeg i år sagde fra (min hofte kan p.t. ikke klare marchen).
02. juni 2018:
Årets første høst fra drivhuset
22. maj 2018:
"... I kill that cat ..."
- sådan sagde butler James, da skålede med Miss. Sophie i vandet fra blomstervasen i TV-nytårsdudsendelse "90-års fødsels- dagen".
Efter den overståede pinse er jeg lige ved at være tilbøjelig til at gøre butler james' ord til mine. Pinselørdag tidlig formiddag fór vores kat pludselig på mig og bed mig i underarmen. det gjorde nas, og op ad dagen bredte rødmen sig og hævelsen begyndte, så jeg sagde til Inge, at hvis det ikke var blevet bedre søndag morgen, måtte vi en tur på skadestuen. Og sådan gik det "selvfølgelig".
Vagtlægen gav mig nogle kraftige "knaldperler" og bad mig holde nøje øje med, om det udviklede sig. Det gjorde det, så 2. pinsedag måtte vi derud igen, - for at blive sendt viderede derfra til regionshospitalet i Randers. Her blev jeg tilset af en læge, der var meget tæt på at indlægge mig, men som efter ast konfereret med sin ældre kollega "løslod mig" samtidig med at jeg fik nogle andre og ekstra stærke antibiotika-tabletter.
Da var klokken blevet 19 - og vi havde tilbragt ventetid sammenlagt de forskellige steder fra kl. 09.30. "Store ventedag".
Den nye antibiotika virker heldigvis efter hensigten, og armen begynder så småt at være brugbar, men skal dog fortsat - her den 24. - holdes mest muligt i ro. Men det gør jo heller ikke så meget, så har jeg en undskyldning for ikke at slå græs og fælde træer.
Inge havde inviteret til familie-fødselsdag, hvor vi også benyttede "familietræffet" til i fællesskabet at få fældet nogle af de store træer bag brændehuset, der tager solen fra os.
Et par dage før havde jeg selv fældet tjørnen ved hjørnet af brændehuset, så Mikkel bedre kunne komme til. - Det ligger her (inden afgrening og opskæring) :
Nu skulle det være ........ tiden var der, og vejret var perfekt til det. Og så var det på høje tid, hvis det skulle nås inden saften trænger for langt op i træerne. - Jeg fik fældet 15 af træerne ved gavlen af brændehuset, - og jeg skal liove for, at dt giver både lys og luft. Ni skal jeg lige have ryddet det væk, så fortsætter jeg med resten af træerne på skrænten ned mod bækken. Dejligt, når man kan se, at man får noget fra hånden ...
Så blev det påske - det er i dag Skærtorsdag. Selv om vi har opåskepyntet indendøre har den gamle sang om, at julen varer lige til påske passet så godt. Det har været frostvejr og kraftig blæst med bidende kulde de sidste par uger. Sne har vi også haft. I store dele af landet er der kommet en del sne i nat, og fra middagstidn har det pint med sne her.
De små forårs-bebudere har trange kår, - de står nærmest og skutter sig i kulden. Alt andet end vintergækker, erantis og spæde krokus, der normalt skulle pible frem på denne årstid, lader vente på sig.
09. marts 2018:
"Så kom julevejret endelig"
- Det var bare en skam, at det var her i den første af årets forårsmåneder. - Men smukt så det ud. Se selv:
16. november 2017:
Så blev taget lagt færdigt
- så nu er det bare op til mig selv at få det sidste træværk oghøje murværk malet. - desværre er vejret ikke just det bedste til udendørs malerarbejde (det regner stort set uafbrudt).
18. august 2017:
Den sidste overlevende fra Hvidstengruppen bisat fra Knebel Kirke.
Læs mere her.
Selvom det er en kold, våd og meget blæsende sommer, er der heldigvis og glæder indimellem. Vores drivhus bugner, - først og fremmest af tomater, men ogsåp agurker, peberfrugter og diverse krydder- urter. Og auberginerne er så småt også ved at komme. Drivhuset er et dejligt sted at siffe og "holde fyraften"
05. april 2018:
Flagspætten på besøg ved foderbrædtet
Kulden har svært ved at slippe os, foråret lader vente på sig, så vi fodrer stadig på fuglebrædtet, hvor der hver dag er stor aktivitet. Den seneste uges tid har vi også haft besøg af flagspætten.
Med til julens glæder hører jo også jagtoplevelserne omkring jul og nytår. - Læs herom og se billeder derfra her.
28.-30. juli 2017:
Familieferie og fødselsdagsfester i Sønderjylland:
Vi var inviteret til Torbens 50-års fødselsdag (Inges nevø)den 29. og Ea's 18-års fødselsdag den 30. (Ea er datter af Inges niece). - Vi var afsted hele familien og havde nogle dejlige dage, dels til fødselsdags- festerne, dels "på historisk sight-seeing" i det gamle grænseland, hvor specielt Sønderborg Slot var en oplevelse. Da Dronningen p.t. opholder sig på Gråsten Slot, lå Kongeskibet også til kaj ved siden af slottet. - Vi boede på Bov kro, hvor vi især den første aften fik noget fantastisk lækkert mad, da Peter inviterede på rejecocktail, kronvildt-medaljoner, flamberet ved bordet og kaffe med cognac. - Vi lader stemningsindtrykkene her fortælle:
06. juli 2017:
Fugleskydning
Efter ikke at have deltaget i Ebeltoft Borgerlige Fugleskydningsselskabs årlige fugleskydningsdag de sidste tre år, var jeg nu igen med, - i mit "gamle job" som fanebærer af "Den Grønne Fane". det var som altid en rigtig hyggelig dag, hvor man fik snakket med mange gamle venner og bekendte. Mange "gamle Ebeltoft-drenge" vender hjem til byen for at deltage i denne festdag, og der blev som altid snakket meget nostalgi. - Og så var jeg endda så heldig at vinde 3. præmien i "den lukkede skydning", - en fornem gammel sølvske. - Her et par glimt fra dagen.