Web Analytics
 

08.-09.-2011:
Borgerlisten er aktiv i forbindelse med Folketingsvalget
Som bekendt er der udskrevet valg til Folketinget til afholdelse torsdag den 15. september 2011.
Selvom Borgerlisten som lokalliste jo ikke opstiller til Folketingsvalget, er listen alligevel aktivt involveret i valget.
Syddjurs Kommunes valgsekretariat har udpeget mig og Borgerlistens 1. suppleant, Klaus Bertram Mikkelsen, som valgstyreformænd ved valgstederne i henholdsvis Ebeltoft og Rønde. Herudover er formanden for Borgerlistens koordinationsudvalg, Ole Brus Sørensen, udpeget som valgstyrer ved valgstedet i Knebel.
Endelig er følgende medlemmer af Borgerlistens koordinationsudvalg udpeget som reserve-tilforordnede vælgere: Søren Høg (valgstedet i Ebeltoft), Jens Søgaard, Margit Røgind og Axel Hempel (alle valgstedet i Knebel). Det vil sige, at de skal tiltræde i tilfælde af forfald blandt de først udpegede tilforordnede vælgere.
Fra Borgerlistens side betragter vi det som en stor tillidserklæring, at der er udpeget så mange af listens centrale personligheder,  og  ikke mindst at der er tildelt listen hele to valgstyreformands-poster.
Herudover repræsenterer Klaus Bertram Mikkelsen Borgerlisten i Syddjurs Kommunes ”borgerpanel” ved det store arrangement ”Demokratiets aften” (partiledernes afsluttende TV-debat) i koncerthuset, DR Byen, tirsdag den 13. september.

 

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net