150-års jubilæet for Fregatten Jyllands stabelafløbning,
20. november 2010.

Mine damer og herrer – kære gæster.
Det er mig en stor glæde – på vegne af bestyrelsen og ledelsen for
Sen Selvejende Institution Fregatten Jylland – at byde alle rigtigt hjerteligt velkommen til denne lille markering af 150-års jubilæet
for Fregattens stabelafløbning.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Søværnets Tamburkorps for marchen gennem byen i formiddags og til Slupmandskabet og
Slupkoret fra Ebeltoft Marineforening, for h.h.v. ”sejladsen”
gennem byen og indsamlingen til fordel for Fregattens vedlige-
holdelse og for sangstroferne her for lidt siden.
Tak !
Stabelafløbningen fandt sted i dag for 150 år siden på Orlogs-
værftet på Holmen,  Flådens leje, i København.
Dengang som i dag var en stabelafløbning en stor og festlig begivenhed. – I P.A. Feldthusen og Alfred Jeppesens bog ”Fregat-
ten Jylland i krig og fred” fra 1944 skildres stabelafløbningen
således (citat) :
På Nyholm rejste spanterne sig over beddingen, det var godt tømmermandsarbejde, der blev lagt i den nye fregat, som skulle
              bæære hovedlandets navn; det var i de tider, hvor en
              tømmermand sagde til kammeraten”Her kan du se, hvad jeg
              har lavet” – det er bedre at høre, end ”Her kan du se, hvad jeg
              har tjent”.
              Det blev til mange hammerslag i de godt tre år, indtil 1860,
              Jyllands tilblivelse varede, men endelig oprandt dagen, da
              søsætningen kunne finde sted og udløse den stolte svane af sin
               jordbundne stabel-tilværelse.
               Afløbningsdagene var altid festdage, hvor enhver honnet
               person havde adgang til orlogsværftet, og hvor specielt
               Nyboderkoner af ”den faste stok” kunne komme ud og fryde
               sig over mændenes håndværkskunst, ja, hvor tømmermandens
               Mutter stolt kunne sige til bådsmandens kone : ”Min mand
               er ved det krumme arbejde”, - en udtalelse, der dog omgående
               besvaredes med”Jamen min mand kan styre lige så meget,
               som 12 mand kan ro”. – Man stak ikke op for hinanden.
                Flagene hejstes, bolchekoner og limonadesælgere opstillede
                deres boder, publikum strømmede til, og Holmens folk var i
                stiveste puds med medaljer og hele.
                Admiralen gav tegn.  Jylland løb af i røg og damp. Én svane
                mere i reden.
                Pressen omtale af denne højtidelighed falder noget forskellig
                ud. Berlingske tidende, hvis ejer, Carl Berling, Grevinde danner og den bondevenlige politiks tilhænger, men til
gengæld burgeoisiets fjende, beretter eksempelvis ikke
 synderligt om begivenheden. Vi finder for den 19. november
 kun ”Fregatten Jylland løber af stabelen på tirsdag den 20.
 kl. 12 middag. Der er draget omsorg for, at færgebåde
 oversætter passagerer til Nyholm fra Nyhavns Hoved (byens
 side) samt fra færgestedet ved enden af Strandgaden på
Christianshavn.” – Og om selve afløbningen meddelte det
 samme blad ikke mere end 6 linier, i hvilke ganske vist
   
 figurerer udtryk som ”smukt og imponerende skue” – ”Prinserne
og prinsesserne af Det Kongelige Hus” – ”en stor del indbudte” – ”Rigsdagens medlemmer”- ”En talrig mængde tilskuere” – men
intet indgående referat.
Et sådant gives derimod den 21. november i” Dagbladet”, det
københavnske burgeoisi-organ, hvis redaktør og ejer var
bondevennernes modstander, den nationalliberale Carl Steen
Andersen  Bille – Marineministeren, kontreadmiral Steen Ander-
sen Billes nære slægtning.
Bladet skrev:Dampfregatten Jylland. Det var i går et vejr, som man sjældent har set på denne årstid i vort Ø-klima, det var derfor
intet under, at en overordentlig stor mængde mennesker var vandret ad Toldbodbroen, eller havde ladet sig færge med de små dampomnibusser til Nyholm for at overvære det endnu hos os sjældne skue at se et
større orlogsskib løbe af stabelen. Det var Dampfregatten
                  Jylland, den tredje dampfregat i vor Marine, som nu var
                  færdig ti  at foretage dette første skridt ud i verden, og skønt
                  de officielle dåbsceremonier hos os ikke længere er i brug,
                  at skønt ikke en gang en kanonsalut forkyndte, at Flåden var
                  blevet et skib rigere, var begivenheden dog ikke uden
                  officielt  præg.
                  Derefter fortælles, at der på begge sider af beddingen var
                  rejst telte til Kongehuset, Rigsdagen, Ministrene, Søofficerer
                  med familie og forskellige autoriteter, samt at afløbningen
                  bivånedes af Deres Kongelige Højheder Arveprins
                  Ferdinand  med gemalinde,  Prins Christian (Chr. IX) med
                   gemalinde og deres nylig  konfirmerede børn, Prins
                   Frederik (Fr. VIII) og prinsesse Alexandra ( dronning af
                   England) og endvidere Hans Højhed Landgreve Wilhelm af
                   Hessen med flere. Der noteres, at af Rigsdagens
                   medlemmer var især en del landboere mødt frem.
                   Kl. 12 begyndte man at tage støtterne fra, og efter et
                   kvarters ventetid satte skibet sig i bevægelse ud mod sit
                   rette element, det gled under tordnende hurraråb roligt og
                   majestætisk ud, efterladende en røgsky over beddingen.
                   Da Jylland tog vandet satte den en sø, et par alen høj, op
                   om benene på de tilskuere, der stod yderst.
                   ”Dagbladet” sluttede sit referat med følgende udgyldese:
                   ”Den hele scene efterlod et patriotisk og smukt indtryk”,
                    men bladet forlyster derudover med et lille hib: ”Den
 offentlige meddelelse om, at Jylland skulle løbe af stabelen,
skyldes ikke Marineministeriet, fr hvem det sagtens er en lige-
gyldig sag, om det er velset af publikum eller ikke. Det er den
 driftige entreprenør Hr. F. Eskildsen, der har sørget  for, at
 gøre begivenheden bekendt”.
 citat slut.

Ja, således forløb altså efter datidens beskrivelse Fregatten
Jyllands stabelafløbning.
Siden har Fregatten ført en til tider omskiftelig tilværelse, - den har vundet mange sejre – og været flere nederlag nær.
Den største sejr, var selvsagt sejren i Slaget ved Helgoland den 9.
maj 1864, - hvor den for altid indskrev i Danmarkshistorien.
 
Den største sejr i nyere tid  vandt Fregatten Jylland, da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i 1993 overrakte Institutionens protek-
tor gavebrevet på restaurering af Fregatten Jylland.
En epoke med 85 års kamp for bevarelse af Fregatten Jylland som
et nationalt klenodie syntes afsluttet.
Det var – og er – dog en sandhed med modifikationer.
Fregatten blev restaureret, - men den løbende vedligeholdelse
løser sig ikke af sig selv.
d             Det koster 5 mill. Kr. om året at vedligeholde Fregatten, og
               det kan den daglige drift ikke kaste af sig.
               Derfor var det endnu en sejr, da Regeringen og Folketinget i
               finanslov 2007 fastslog, at Fregatten Jylland er et nationalt
               klenodie og derfor ydede et tilskud via finansloven. –
               Desværre ikke permanent, - men en del-sejr var dog vundet
               for Fregatten.
               Dette gentog sig med finanslov 2007, - og ved finanslovs-
               forhandlingerne i 2009 blev Fregatten tildelt et tilskud på 16
               mill. kr., fordelt over 4 år og øremærket til vedligeholdelsen.
               Man kan vel næppe kalde denne tilstand for en sejr for
               Fregatten – vel snarere en våbenhvile – for hvordan er
               situationen, når denne bevilling udløber i 2014 ?  
              Også derefter skal fregatten løbende vedligeholdes.

              Det er bestyrelsens og ledelsen store udfordring.
              Fregatten Jylland har dog gennem de 150 år siden stabelaf-
              løbningen den 20. november 1860 bevist sin overlevelsesevne.
              Jeg er overbevist om, at dette vil ske igen. Som nation kan vi
              ikke tillade os at lade dette nationale klenodie gå tabt.
              Den 20. november 1860 var en festdag for Fregatten Jylland.
              Det er den 20. november 2010 også.
              Vi vil gerne sige Jer en stor tak, fordi I vil være med til at gøre
 dagen festlig.
 Rigtigt hjerteligt velkommen !
 ---------------------------------------------
Så har jeg fornøjelsen at præsentere dagens toastmaster, -
direktør Benno Blæsild.
Benno får en dobbeltrolle i dag. Vores oprindelige fest-
taler, Bernt Kure, har desværre fået forfald, og udover toast-
master-hvervet har Benno dermed også fået denne opgave på
sine skuldre. 
Værsågod Benno Blæsild.