Web Analytics
 

Hvad gik godt ogn hvad gik skidt i Syddjurs Kommunes første leveår ?

Det har redaktør Henrik Ask, Århus Stiftstidendes lokalredaktion, bedt vi 4 tidligere borgmestre fra de tidligere kommuner, der nudgør Syddjurs Kommune, om at give et bud på.
Vores indlæg er (kraftigt) beskåret og bearbejdet af Henrik Ask, - til 6 små artikler.
Mit samlede svar til Henrik Ask lød således (så kan man jo selv sammenholde det med de 6 små artikler) :

'Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt i Syddjurs Kommunes første leveår ?

Det er et stort spørgsmål at få stukket ud, - og med den til rådighed stillede tid til besvarelsen må det nødvendigvis blive noget mindre tilbundsgående, end spørgsmålet rent faktisk fortjener, og ligeledes lidt tilfældigt med hensyn til hvad, det nu lige er, der falder en ind. Bedre tid til eftertanke inden besvarelsen ville måske have medført, at der var andre – og for nogle formentlig også mere væsentlige forhold – der var blevet trukket frem.

Indledningsvis mener jeg, at årsagen til nogle af de ting, der gik mindre godt, skal findes i selve kommunalreformen (altså loven) snarere end i selve kommunesammenlægningen.
Ved kommunalreformen i 1970 brugte man 8 år til at planlægge det. Her gav man os eet år. Når man så samtidig betænker, hvor komplekst, samfundet er blevet siden 1970, synes det indlysende, at mere end et år, ville have været gavnligt. Bevares, jeg ved godt, at vi i mellemtiden har fået EDB m.v. til at hjælpe os, men jeg er stadig af den overbevisning, at bedre tid til planlægning og ikke mindst analyse af forholdende, styrker og svagheder, i hver af de gamle kommuner ville have givet et betydeligt bedre resultat. Ikke 8 år men i hvert fald mere end et. Mange ”værdier” (ikke nødvendigvis økonomiske) er gået tabt, og for mig at se er sandheden om, at hastværk er lastværk, bevist.

Et af de mærkbare resultater har været, at vi ikke er i stand til at yde den optimale borgerbetjening, som rent faktisk er kommunernes hovedopgave. Det er da heldigvis blevet bedre – ikke mindst takket være en meget engageret og positivt indstillet medarbejderskare.
Men omstillingen har også haft sine omkostninger for medarbejderne. Vi har mistet mange velkvalificerede medarbejdere, - nogle er rejst til andre og bedre jobs, andre er ”gået ned med flaget”. Det har øget presset på de, der er tilbage, hvilket heller ikke, i hvert fald i visse tilfælde, har kunnet undgås at indvirke på borgerbetjeningen.
Byggesagsbehandlingen er et almindeligt kendt eksempel herpå. Endnu værre er det med miljøtilladelser, hvoraf der endnu ikke er udstedt een eneste. Når man holder sig for øje, at netop disse tilladelser – eller manglen derpå – påvirker mange erhvervsdrivendes vilkår ganske væsentligt, skal man ikke være nationaløkonom for at kunne se, at denne situation er aldeles utilstedelig.
Det positive er, at medarbejderne hele vejen ”rundt i systemet” (ikke kun de her nævnte områder) fortsat er meget engagerede og yder en stor og viljebetonet indsats for at få det hele til at fungere, og det fortjener de stor tak for.

En af de væsentligste ulemper er, at der ikke er det fornødne overblik over økonomien. Dette er igen et forhold, der tilsiger, at en længere planlægningsperiode ville have været ønskværdig. Vi har nu i to år i træk måttet vedtage et budget uden at have noget årsregnskab at holde det op imod. Det betyder, at vi ikke har noget konkret overblik over de realistiske udgifter på de enkelte områder. Resultatet er da også ved at vise sig i form af budgetoverskridelser i ikke uvæsentlige størrelsesordener.

Jeg mener, at man lagde sig selv unødigt ”store sten i skoene” med beslutningen om at indføre et helt nyt EDB-system. Den antagelse står jeg formentlig alene med, men ikke desto mindre mener jeg, at den er rigtig. Det var sådan, at to af de gamle kommuner anvendte det samme ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndtering). Ifølge mine oplysninger anvendte den tredie kommune et ældre tysk system, der ikke kunne opdateres, medens den fjerde kommune endnu ikke havde indført noget ESDH-system. I stedet for at ”klappe hesten” og anvende det system, som de to af kommuner anvendte, og hvorved man ville have haft de halve af medarbejderne til at ”lære de andre op”, ville man altså have et helt nyt system, hvor alle medarbejdere skulle oplæres. Tilsvarende anskaffede man et helt nyt – og endnu ikke færdigudviklet – økonomistystem. Det viste sig ikke at være færdigt køreklar til det lovede tidspunkt, og det er almindeligt kendt, at Kommunen ikke var i stand til at betale sine regninger i det første halve år. Det er naturligvis uanstændigt, og havde vi været en almindelig erhvervsvirksomhed, ville vi for længst være opført i Ribers kartotek over dårlige betalere.
Det er mit indtryk, at de EDB-problemer, der har været, også i et vist omfang har haft sin indvirkning på medarbejdernes trivsel.
På hele dette ”EDB-alter” er der indtil nu ”ofret” 41 mill. kr. – I min verden er det ikke at udvise ”rettidig omhu” for nu at citere en kendt skibsreder.

I valgkampen ultimo 2005 hørte vi flere politikere sige, at ”nu skulle det være slut med sognerådspolitikken”. Uden at skulle gå i detaljer, er det mit indtryk, at det i nogle tilfælde skorter med at indfri dette valgløfte.

En af de helt store ”missere” i det forløbne år var sagen om havnefronten i Ebeltoft. At tro at borgerne ”hoppede på”, at der skulle gives mulighed for privat boligbyggeri på ”Den Kommunale Halvø” ved at ”pakke det ind i” en såkaldt masterplan, var mildest talt naivt, og jeg tror, at det enorme borger-engagement kom bag på de fleste, politikere som embedsmænd. Det store spørgsmål er nu, om ”man” har manet sig op i et hjørne, hvor det er vanskeligt at komme ud fra, eller om der er format til at indrømmer, at her tog vi fejl. Det er her og nu vi skal se, om borgerinddragelse er – og fremadrettet skal være – ærligt ment, eller om det blot er og skal være en skueproces.
Det er i høj grad en sag, vi skal lære af.

Ja, men er der da slet ikke noget positivt, siger du så nok. Jo, naturligvis er der det. Først og fremmest er der den engagerede medarbejder-indsats, jeg nævnte før. Jeg finder det også overordentligt værdifuldt, at samtlige grupper i Byrådet står bag begge de indtil nu vedtagne to budgetter. Alt andet lige giver det et fælles ansvar.
Og der er da også både et fælles ansvar og en fælles vilje til at sikre, at vi skaber en god kommune, som det bliver attraktivt at være borger i. Vi kan være uenige om, hvordan vi når målet – sådan er politik – men at det skal nås, er alle enige om. Og det er slet ikke så dårligt et udgangspunkt.

Det var de ting, der umiddelbart faldt mig ind som værende indlysende. Meget andet kunne nævnes, og mine kolleger har formentlig trukket andre forhold frem. Og det er jo netop godt, at forholdene bliver betragtet med flere øjne og udfra forskellige synsvinkler. Du og læserne vil måske mene, at jeg har fokuseret uforholdsmæssigt meget på de negative sider. Hertil er blot at sige, at hvis man ikke ser dem åbent i øjnene, har man heller ikke mulighed for at rette op på dem, henholdsvis at undgå gentagelser.

Med venlig hilsen
Jørgen Brøgger'

 

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net