Web Analytics
 
26. marts 2022:
Ny-indstiftet Fregatkaptajns-medalje

Danmarks Marineforenings Landsskytteudvalg har indstiftet en ny landsdækkende, officiel Fregatkaptajn s-medalje, der kan tildeldes fremtidig Fregatkaptajner, - og også tildeles bagudrettet til alle tidligere Fregatkaptajner. - I kaffepausen ved Fregatskydningen den 26. marts blev den ved en lille ceremoni tildelt alle nulevende, tidligere Fregatkaptajner fra Ebeltoft Marineforening. Både Peter og jeg har således denne nu (det er mig, der har designet medaljen, der er fremstillet af Jysk Emblem Fabrik).

28. februar 2022:
Ebeltoft Marineforening fyldte 105 år.

Læs evt. mere
her.
 
24. februar 2022:
Mikkel ny formand for Ebeltoft Marineforening

Ved generalforsamlingen den 24. februar blev Mikkel valgt som ny fornmand for Marineforeningen. Peter fortsætter som sekretær. Så nu er jeg tryg og rolig. Nu er foreningens fremtid sikret, og jeg kan slappe af efter de seneste års kamp for at holde sammen på foreningen med en bestyrelse, der ikke havde meget greb om tingene. - Læs evt. mere
her.
02.-03. oktober 2021:
Vellykket landsskyttestævne afholdt her i Ebeltoft

Årets landsskyttestævne, der p.g.a. corona-situationen har været udsat fra marts måned afholdtes her i Ebeltoft med os som praktisk arrangør. Anledningen til at det blev afholdt her er den, at det i år er 100 år siden, at Ebeltoft Marineforening afholdt sit første skydearrangement for medlemmerne. Det var en præmieskydning, der afholdtes i festsalen på Hotel Skandsenskilde. Vi havde oprindeligt booket Ebeltoft Parkhotel til aftenfesten lørdag, men de sagde fra, så vi arrangerede det i stedet i Marinestuen med maden leveret fra Steen Kok. Og det samme med frokosten søndag, hvorunder præmieuddelingerne også fandt sted. Og det hele blev een stor succes, og vi har efterfølgende fået rigtig mange roser for den perfekte afvikling. At vi så også selv opnåede nogle rigtig flotte resultater, gør jo ikke glæden mindre. Blandt andet vandt vi "Fremgangspokalen" for største fremgang i forhold til sidste år, 31 points ialt (billedet herunder, Peter med pokalen), og i holdkonkurrencen opnåede vi en 2. plads, kun overgået af Nyborg. Det var Peter, Mikkel og jeg, der stod for hele planlægningen og afviklingen; det er en stor tilfredsstillelse, når man så bagefter får så megen ros, som vi gjorde.
Læs evt. mere
her.
19. september 2021:
Familiesejr ved årets soldaterforenings-skydning.

Minsandten om det ikke blev sejr til famileholdet Brøgger ved årets soldaterforenings-skydning for alle soldaterforeningerne på Djursland. - Læs evt. mere
her.

05. september 2021:
Festlig og højtidelig markering af Den Nationale Flagdag for danske udsendte i international tjeneste

Faneborg og parade gennem byen, højtidlighed ved Det Gamle Rådhus med taler og fællessange. Afsluttende sammenkomst i Marinestuen for deltagende veteraner og deltagere i faneborg og parade.
Jeg fungerede som paradefører ved marchen gennem byen og på Torvet.
Se evt. mere
her.

15. juni 2021:
Festlig og stilfuld fejring af Valdemars- og Genforeningsfest
Fejring af Dannebrogs 802-års "fødselsdag" og 100 (+1)-året for Genforeningen i 1920

Smuk sommeraften, startende med Festgudstjeneste i Ebeltoft Kirke, derefter optog/march gebnnem byen med orkester og faneborg i spidsen til Marinestuen, hvor der var fællessange, taler, uddeling af flag og faner og koncert, - afsluttende med hyggeligt samvær med sønderjysk kaffebord og underholdning af Slupkoret.
Læs mere  og se flere billeder fra dejlige aften
her.

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net