Web Analytics
 

04. februar 2021:
Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund "kæmper side om side" mod de totalt uforståelige oplæg til forbud mod jagt og lystfiskeri i beskyttede naturområder

Lystfiskeri og beskyttet natur går fint hånd i hånd.

Læs her

EU's biodiversitets-strategi - igen, igen
On-lina magasinet "Mit Jagtblad" har - på min opfordring - taget emnet op om EU-vejledningen, der lægger op til forbud miogt og lystfiskeri
Læs
her

Jagt og biodiversitet er ikke hinandens modsætninger
Læs
her

Danmarks Jægerforbund sætter fokus på truslerne om forestående jagtforbud
Læs
her

24. januar 2021:
Ny national lystfisker-hjemmeside

Mange jægere er også lystfiskere; også blandt vore egne medlemmer. Vi finder det derfor relevant at ioplyse, at den 14. ds. gik en ny, national lystfisker-hjemmeside "i luften".
Læs mere
her og se selve hjemmesidenn her

22. januar 2021:
"EU-kommissionen skal ikke bestemme over dansk natur ...."

EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) er ærgerlig over EU-Kommissionens sammenligning af jagt og minedrift, og mener, at beslutninger om Danmarks natur skal træffes på Christiansborg - ikke i Bruxelles.
Læs mer
e her

20. januar 2021:
Miljøminister Lea Vermelin lægger op til jagtforbud i de nye naturnationalparker

I forbindelse med at undgå fEU-orbud mod jagt og lystfiskeri i bl.a. § 22-områderne, jvfr. nedenstående "artikler", er det kommet frem, at miljøminister Lea Vermelin i lovforslag om de nye naturnationalparker også lægger op til jagtforbud i disse.
Læs nærmere herom i kommentar på Jægerforbundets hjemmeside
her.
Man må uvilkårligt spørge sig selv, om  jagtens egen minister i virkeligheden er en af jagtens største modstandere ?

14. januar 2021:
Input til ny strategi for Danmarks Jægerforbund

Jægerforbundet har bedt om input til ny strategi, og har i den forbindelse stillet 3 konkrete spørgsmål, som vi i Elsegaarde jagtforening har svaret således på:

1.    Hvad er det absolut vigtigste, som DJ er kendt for om 3 år?

Svar:
·         Anerkendt og respekteret på Christiansborg og blandt øvrige grønne organisationer som en seriøs og fagligt kompetent grøn organisation, der vil jagtens sag og som skaber forståelse for jagt som en nødvendig del af dansk naturforvaltning. En organisation, man ikke kan udelukke i spørgsmål om naturforvaltning.

·         At der via løbende informationer til offentligheden stadig er stor – gerne øget – forståelse for og opbakning til jagt i befolkningen som helhed. (Gerne medvirken i/egne TV-programmer a’la ”Nak og Æd” og ”Jagtmagasinet”).

·         At medlemstallet er øget. Gerne via øget oplysningskampagne overfor ikke-organiserede jagttegnshavere.


2. Hvilke 2 områder synes I, DJ’s strategi skal handle om?
Svar:
·         Oplysning om jagt som en vigtig, nødvendig og naturlig del af dansk naturforvaltning.

·         Øget opbakning til Jægerforbundet via øget medlemstal

3. Kom med 2 eksempler på hvordan I konkret kan arbejde med hver af disse 2 områder

Svar:
·         Synlighed i lokalsamfundet via oplysende arbejde i form af pressemeddelelser om aktiviteter af offentlig interesse (ikke interne/”lukkede” foreningsarrangementer) og medvirken i relevante offentlige arrangementer som f.eks. ”Skovens Dag”, ”Naturens dag”, ”Jagtens Dag”, ”Foreningernes dag”, Byfester, Markedsdage og lign.

·         Medlemstilgang ved udbud af gode medlemstilbud, - såvel via jagter på ”eget revir” (vi er så heldige at have et sådant) og familiearrangementer, hvor børn og børnebørn også kan deltage.

09. december 2020:
Dejlig invitationsjagt med meget vildt, - blot ikke på paraden

Traditionen tro inviterede vi - Christian, Georg, Peter og jeg - øvrige medlemmer af Elsegaarde jagtforening på "invitationsjagt" på vores revir ved Holme. Ialt 13 personer deltog.
Ved parolen var der hilsen Peter, der bor i Brabrand, og som efter gårsdagens meldinger om strammere corona-restriktioner i bl.a. Aarhus Kommune ikke følte det ansvarligt at komme til Ebeltoft, før han var blevet smittetestet, hvilket først ville kunne ske "på lørdag".
Efter parolen startedes med "skoven", der blev drevet af "både frem og tilbage". I fremdrevet blev lettet to dyr, to harer og en fasankok. Sidstrnævnte fløj bagud, uskadt efter et par salutskud. Begge harerne og det ene dyr gik over vejen til sommerhusene. Det andet dyr gik ud på stubben over mod læhegnet, men da det så Kim, vendte det prompte om og ind i skoven igen.
Efter "skoven" deltes vi i to hold, hvor det ene drev marken nærmest vejen af op til den røde gård, derefter remisen og til slut "den grønne mark", væk fra vejen ned, til "skoven" igen.På vejen op til den røde gård blev der skudt forbi til en hare, og i remisen lettede der et dyr og en sneppe, som der ikke blev skudt til.
Det andet hold drev "firkanten" ("majsmarken") af, svingede rundt og gik gennem hegnet og tog "brakken". Ligesom holdet skulle til at gå gennem læhegnet ind på "brakken", lettede der en hare inde på brakken. Den forsvandt skyndsomst ud af skudvidde.
De to hold mødtes herefter ved "skoven" til en "anti-dehydreringspause", hvor Georg kunne fortælle, at da han var gået ind til bålstedet med brænde, stod det dyr, der havde været ude på stubben, derinde kun 5 m,. fra ham. Fantastisk, at det har "omgået" drevet på vej både frem og tilbage (Georg deltog ikke i "trampejagten" grundet en fibersprængning).
Da tørsten var slukket, blev Christian og Georg tilbage for at tænde op på bålstedet og begynde at varme dådyrsuppe til den sikre såt. Resten tog til bakken ved sommerhusene, hvor de dårligt gående blev st på post langs sommerhusene, og drevet gik af hensyn til vindretningen nedefra og op. Posterne var desværre ikke kommet helt på plads og havde ikke fået patroner i bøssen, da den første hare kom lige netop der, hvor sidstemanden skulle til at postere sig. Lidt senere lettede drevet endnu en har ned mod vejen. Også den forsvandt efter at være blevet hilst med to salutskud.
Slutteligt samledes alle ved bålstredet i "skoven", hvor vi bød på dådyrsuppe og julebryg (Christian og Georg havde lavet suppen dagen forinden). En god og hyggelig afslutning, hvor snakken gik, og alle var begejstrede over alt det vildt, vi havde set, uagtet at der ikke lå noget af det på paraden.
Se flere billeder
her.

04. oktober 2020:
Hyggelig formiddagsjagt i Holme

Vi fire, der er sammen om jagten i Holme, Christian, Georg, Peter og jeg selv, holdt en lille hyggelig formiddags-/"premierejagt" "for os selv". Der var faktisk ingen af os, der troede rigtigt på, at det ville blive muligt. Vejrudsigten lovede regn, og jeg skal da også love for, at det regnede ved 6.30-tiden om morgenen. Voldsomt endda. Men ved 8.30-tiden holdt det op, og holdt tørt siden. Og da vi var færsige med den lille jagt ved 11.30-tiden (vi startede kl. 10.00) brød solen også igennem - Vi tog kun "skoven" og "remisen". Ved skoven lettede vi en større flok nordiske duer, der sad på stubben, hvor der var meget spildkorn. Skoven var så tilgroet af høre brombær m.v., at hverken "Holger" (Georgs hund), georg elelr Peter kunne komme igennem. Derfor kunen de heller ikke drive noget ud. Det vildt, der formentlig har været der - alt fra råvildt over ræv og mårhund til fasaner, havde optimale vilkår for blot at "dukke sig". På vej til remisen så vi friske spor af en fasan, der var gået ind i remisen. den var der også godt nok, men fløj ud på langsiden, hvor der ikke var nogen post.
Selv om der således ikke var noget "på paraden", var det en virkelig dejlig tur. Dejligt at komme afsted og være sammen igen. Traditionen tro sluttede vi selvfølgelig af med at riste et par pølser på bålstedet i skoven. Peter havde fundet nogle rigtig gode pølser af "skovkvæg fra Mols Bjerge".

 

10. marts 2021:
Oplæggene til jagtforbud i beskyttede naturområder - Taler miljøministeren med to tunger ?

Det mener i hvertfald Venstres jagtpolitiske ordfører Thomas Danielsen efter at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har haft kaldt miljøminister Lea Vermelin i åbent samråråd.
Læs mere
her

24. februar 2021:
Er der mon håb forude ? - Slaget om strengt beskytte områder ruller videre i EU

Medlemslandene i NADEG-ekspertgruppe gør fælles front imod EU-Kommissionens ideer om forbud mod bl.a. jagt i strengt beskyttede områder. Intet land støtter tanken om at forbyde jagt og fiskeri i strengt beskyttede områder, og understreger, at beslutningerne skal træffes nationalt.
Læs mere
her.

29. januar 2021:
Så nyttede det måske alligevel lidt ..... ?

Miljøminister Lea Vermelin siger nu, at EU ikke kan forbyde jagt på dansk jord.
Efter længere tids tavshed er miljøminister Lea Vermelin nu "kommet ud af busken" og har udtalt sig om det forslag til EU-vejledning vedr. særligt beskyttede naturområder, der har vakt stor vrede og bestyrtelse i danske jægerkredse,.
Det er naturligvis ikke min/vores henvendelse til ministeren, der alene er årsag hertil, men måske har henvendelsen - og især den kommunikation, den har medført med andre folketingspolitikere - alligevel haft en vis indflydelse. Selvsagt sammen med alle de andre henvendelser, ministeren har fået, - først og fremmest naturligvis fra Danmarks Jægerforbund.
Læs mere
her.
Danmarks Jægerforbund har samtidig interviewet en række af folketingets miljøordførere om deres holdning til spørgsmålet.  - Se deres svar her.

Så "mangler vi bare" at få argumenteret miljøministerens lovforslag om jagtforbud i de nye naturnationalparker væk som den usaglighed,  det er udtryk for ! -og at undgå yderligere udlægninger til urørt skov, men i stedet til naturnær skovdrift.

19. januar 2021:
EU-oplægget om forbud mod jagt og fiskeri i særlige områder -  Positive tilkendegivelser fra andre MF'ere

Udover den nedenstående redegørelse, som MF Mette Gjerskov (S) har taget sig tid til at sende os, har vi også modtaget mere kortfattede, positive tilkendegivelser fra andre af de folketingsmedlemmer, der modtog kopi af vores mail til miljøministeren. Det gælder Anni Mathiesen (V), Malte Larsen (SF) og Torsten Danielsen (V), - der alle lover at arbejde for sagen. - Tak for det !

13. januar 2021:
MF mette Gjerskov (S) svarer på den modtagne kopi af brevet til miljøministeren,  og vi har svaret tilbage til Mette Gjerskov, - således (læs nedefra, Mette Gjerskovs mail først og derefter vort svar:


Vores svar på Mette Gjerskovs mail:
Kære Mette Gjerskov, - og øvrige i cc:
Mange tak for din mail, - og tak fordi du har taget dig tid til at at svare os og forsøgt at forklare "den dybere mening".
Som naturbrugere og -bidragydere med fysiske og praktiske naturforbedrende tiltag er vi selvsagt kun interesserede i og positive overfor mere, bedre og beskyttet natur.
Men at sammenligne jagt og fiskeri med noget så naturindgribende som minedrift forekommer os absurd.
Det eneste, vi beder om, er at ordene "jagt og fiskeri" tages ud af teksten i vejledningen.
Må vi i stilhed gøre opmærksom på, at der er flere andre fritidsaktiviteter, der er betydeligt mere forstyrrende for naturen, end jagt og fiskeri, og som det derfor ville være mere naturligt at nævnte i vejledningen. Eksempelvis mountainbike-kørsel, der ofte foregår udenfor de afmærkede ruter, også om natten. Midt i vildtets yngleområder og -perioder. Dette ikke ment som et "angreb" på mountainbike-kørslen, blot som eksempel på, hvor usagligt det er specifikt at nævne jagt og fiskeri, - sidestillet med minedrift.
Der er ikke (mange) andre end netop jægerne og lystfiskerne, der fysisk og praktisk bidrager til naturforbedringer, - og endog betaler for vores fritidsinteresse i form af jagt- og fisketegn. Alle andre brugere er "gratister".
Vi håber, at du - og I allesammen - har forståelse for vores bekymring og vil hjælpe med at få taget ordene "jagt og fiskeri" ud af teksten i vejledningen. Vi drister os til at sige "På forhånd tak" !
Undskyld, hvis jeg virker lidt kortfattet, men jeg er på vej ud af døren for at rejse til København.
Bedste hilsener og god week-end til Jer alle.
p.v.a.
Elsegaarde Jagtforening
Jørgen Brøgger

www.elsegaarde-jagtforening.dk

Mette Gjerskovs mail til os:
Kære Jørgen – og Elsegaarde Jagtforening
Tak for din mail om fremtidig jagt og fiskeri i Natura 2000 områderne. Det er tydeligt, at mange er både bekymrede og forvirrede. Jeg håber, at jeg kan skabe lidt mere klarhed med denne mail.
Jeg tror, at dele af bekymringerne bygger på en misforståelse. Der er nemlig ikke tale om nye generelle regler for Natura 2000 områder. Derimod handler det om, at vi i fællesskab med EU er ved at se på nye veje til bedre beskyttelse af natur og biodiversitet.
Vi har i EU vedtaget en ny Biodiversitetsstrategi og EU-Kommissionen arbejder hårdt og ambitiøst med at gennemføre strategien. Strategien lægger op til, at vi beskytter naturen bedre og med nye mål. De nye målsætninger er bl.a., at vi samlet set i EU skal have 30 pct. såkaldt ’beskyttede områder’, herunder 10 pct., der skal være ’strengt beskyttede’ naturområder. Altså 10 pct. strengt beskyttede områder, og derudover endnu 20 pct., som skal være beskyttede. Den ambition er vi fra dansk side meget enige i.
Imidlertid er de nærmere kriterier for, hvordan vi skal udpege mere beskyttet og strengt beskyttet natur endnu ikke fastlagt. Her vil jeg gerne understrege, at Natura 2000 områder fx ikke nødvendigvis falder under kategorien ’strengt beskyttede områder’. Kommissionen har lavet et udkast til vejledning om kriterier og vejledning om udpegning af beskyttede områder. Det er de udkast, som jeg kan forstå, at du er bekymret over vil begrænse jagt og fiskeri. Det er korrekt, at der er en formulering om, at der ikke bør være forstyrrende aktiviteter som f.eks. jagt, fiskeri og minedrift i strengt beskyttede områder. Vejledningerne er dog ikke endelige, og vil blive drøftet i løbet af 2021.
Når vi kommer så langt, at vi i Danmark skal udpege beskyttet natur, skal vi naturligvis følge de regler, der bliver gældende, men det er os selv, der udpeger de nye typer naturområder. Og det er os selv, der fra sag til sag vurderer vilkårene for fx jagt og fiskeri – om det er muligt, og hvordan det i så fald kan sikres, at det sker bæredygtigt.
Vi kender det allerede i dag, hvor vi har naturområder, hvor jagt og fiskeri er tilladt. Vi har også områder, hvor det er begrænset – ja, vi har endda naturområder, hvor mennesker slet ikke må færdes i hele eller dele af året af hensyn til fx fuglelivet. Vi kender altså systemet, kunne man sige.
Det er vigtigt at få sagt, at hvis de nye regler kommer til at vedrøre privatejede arealer, vil det ske efter de almindelige spilleregler. Altså med høringer, eventuelle kompensationer osv., inden udpegning eller ny regulering af konkrete områder. Det kommer vejledningen ikke til at ændre på.
Til sidst er det også vigtigt at sige, at en vejledning ikke er juridisk bindende regler. Vejledninger vil dog typisk blive opfattet som politisk bindende.
Så ja, der kommer initiativer, som skal beskytte vores natur mere end i dag. Det er helt nødvendigt for biodiversiteten. Men områderne besluttes af os selv, og derfor handler det ikke bare om at tage Natura 2000 områderne under ét og forbyde jagt og fiskeri.

Jeg håber, at denne forklaring har hjulpet til at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.
Bedste hilsner
Mette

Afsender:
Mette Gjerskov
MF, Socialdemokratiet, fhv. minister
Ordfører for verdensmål og miljø
Valgt: Roskilde og Sjællandsregionen

13. januar 2021:
Risiko for EU-forbud mod jagt, fiskeri og skovbrug i Natura 2000-områder

Jeg har i dag - på vegn e af Elsegaarde Jagtforening - skrevet nedenstående til miljøminister Lea Vermelin, - med kopin til alle medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalæg ig alle medlemmer af Folketingets Europaudvalg:

 

Miljøminister
fr. Lea Vermelin.
Miljøministeriet;
Slotsholmsgade 12,
1216 København K.

Kære miljøminister Lea Vermelin, - med cc: til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og medlemmerne af Folketingets Eutopaudvalg

Undskyld, at vi som en ganske almindelig lille jagtforening tillader os at ulejlige Jer i Jeres travle hverdag. Men dette ligger os stærkt på sinde.
I overmorgen, den 15. januar d.å., skal Eu-kommissionens vejledning til en biodiversitetsstrategi efter forlydender behandles i kommissionen. En vejledning, der - hvis den vedtages i sin nuværende udformning - vil medføre forbud mod jagt, fiskeri og skovdrift i blandt andet danske Natura 2000-områder samt flere andre danske områder og biotoper, herunder privatejede.
Vi er naturligvis velvidende om, at Danmarks Jægerforbund for længe siden har afgivet et seriøst og fuldgyldigt høringssvar, som vi selvsagt bakke 100 % op om. Vi synes blot, at vi som en lille forening af ganske almindelige jægere med interesse for den danske natur og dens vilkår vil udtrykke håbet om, at du som jagtens minister - vores minister - vil gå imod vejledningens indbyggede forbud mod jagt og fiskeri (og skovbrug) i de pågældende områder.
Vi håber inderligt, at du vil påpege jagt som en både vigtig og nødvendig del af dansk naturforvaltning. - Jagt og naturforvaltning er ikke hinandens modsætninger. Det er tvært imod to sider af samme sag, - "hånd i hånd".
Hvis vejledningen vedtages i sin nuværende udformning - og dermed medfører forbud mod jagt og fiskeri - vil vi føle det som en hån mod og manglende anerkendelse af alle de naturforbedrende tiltag, vi fysisk og praktisk har udført i mange år. Vi vil rent ud sagt føle os svigtede.
Med venlig hilsen
Elsegaarde jagtforening
p.b.v.
Jørgen Brøgger
formand

www.elsegaarde-jagtforening.dk

01. januar 2021:
Oplæg til Jægerforbundets 5 forestående jagtpolitiske indsatsområder

Jægerforbundet har sendt os en spørgeskema-undersøgelse, hvor man beder os om - ud fra 10 mulige emner - at pege på, hvilke 5 emner, der, efter vores mening, skal være Jægerforbundets forestående jagtpolitiske indsatsområder. Alle bestyrelses- og jagtudvalgsmedlemmer samt suppleanterne er kommet med hver sine 5 bud, hvilket er sammenfattet i en konklusion. Det har absolut ikke været nemt, da alle 10 muligheder synes både oplagte og relevante. Og dertil kan komme andre emner, der kan synes at være lige så vigtige.
De 5 emner, vi efter "voteringen" har peget på, er: "Jagttidsevaluering hvert andet år" (8 "stemmer"), "Anvendelse af jagttegnsmidlerne" (8 "stemmer"), "Regulering (jagt ctr. regulering)" (6 "stemmer"), "Placering af stiger og tårne" (130 m-reglen er noget "makværk" - 5 "stemmer") og "Løse katte" (4 "stemmer").
Derudover har vi påpeget to andre  - efter vores mening - meget vigtige emner: Jagt på Statens arealer bør tilbydes udlejet til lokale jagtforeninger (lokalt eksempel: Flyvestation Tirstrups arealer) samt at DJ bør gå IMOD udlægninger af arealer til "urørt skov" (= indførelse af jagtforbud ad bagdøren) og i stedet advokere FOR "naturnær skovdrift". - Disse to emner har vi uddybet i et særskilt følgebrev, der kan ses
her.

01. oktober 2020:
Så oprandt "den store dag" - dejlig premierejagt

Premierejagten i Elsegaarde Jagtforening afvikledes "i Coronaens tegn". Ingen "forenings-rundstykker", rigeligt med håndsprit, ophængte plakater, og overholdelse af afstandskravene. Både morgenkaffe og frokost-madpakker blev af alle indtaget udendørs, uagtet at der var indendøre i hytten var gjort klar til, at der kunne sidde 4 personer på hver side af langbordet, forskudt i forhold til hinanden.
I 1. såt (andesøen på "Syd") måtte jeg beklageligvis konstatere, at mine to skud til en gråand begge var forbiere. I anden såt (mosen) kom der et fint lam ud til mig, men da jeg vurderede, at afstanden var 25-30 m. undlod jeg selvsagt at skyde. - Det var en aldeles pragtfuld dag. Blandt andet derfor fik jeg kun taget et billede fra da vi indtog morgenkaffen omkring bålstedet. - Læs mere
her.

Naturens gyldne efterårsfarver bidrog til nydelsen af den dejlige dag:
Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net