December 2017:
Kommentar :

KV 17 og den efterfølgende konstituering i Syddjurs Kommune
Resultatet af kommunevalget den 21. november og den efterfølgende konstituering i Syddjurs Kommune kan nok kalde på en kommentar og nogle betragtninger.
Alene det forhold, at halvdelen af det siddende byråd blev afløst af nye og yngre kræfter er overordentlig bemærkelsesværdigt. 13 ud af 27 er mange. Ganske vist var der 6 af de nuværende byrådsmedlemmer, der ikke genopstillede, men 7 nye byrådsmedlemmer derudover må tages som udtryk for, at vælgernes syntes, at nu havde flere af ”de gamle” siddet der længe nok. Nu ønskede man, at nye og yngre kræfter skulle komme til. Nok mere retfærdigt i nogle tilfælde, end i andre.
At vi nu skal have en borgmester fra såkaldt ”rød blok” er, hvad det er. Men i mine øjne havde det været  mere naturligt og bedre, hvis ”rød blok” havde peget på SF’s Kirstine Bille, der opnåede næsten 3 gange så mange personlige stemmer som Ole Bollesen. Bollesen er helt klart en seriøs, venlig, saglig og sympatisk person; ingen tvivl om det. Men jeg har virkelig vanskeligt ved at forestille mig ham som borgmester. Efter min opfattelse mangler han totalt den fornødne pondus.
Bollesen bliver den borgmester i landet med det laveste, personlige stemmetal. Kun  ca. 100 stemmer mere, end jeg selv fik, første gang, jeg blev valgt til byrådet. Og det var vel at mærke i den gamle Ebeltoft Kommune med kun 15.000 indbyggere, mens Bollesens Syddjurs Kommune har 42.000 indbyggere. Ikke just imponerende.
Nuværende V-borgmester Claus Wistoft udviste for tredje gang i træk dårlige taktiske evner i konstitueringsforhandlinger. Første gang, for 8 år siden, kunne måske skyldes manglende erfaring; det kan man vel næppe påstå nu. For 8 år siden var Wistoft nær blevet årsag til, at Jesper Mathiesen, S, var blevet borgmester, da S sprang fra den smalle aftale, Wistoft på forhånd havde indgået med S. En bredere konstutueringsaftale dengang ville have sikret Wistoft borgmesterposten. Kun  ved Borgerlistens  intervention lykkedes det at få en bred konstituering med Kirstine Bille, SF, som borgmester og med en 1-viceborgmesterpost til Wistoft.
For 4 år siden indgik Wistoft på valgnatten en hasarderet konstitueringsaftale, der igen ville gøre Jesper Mathiesen, S, til borgmester. Igen måtte Borgerlisten  ”redde ham på målstregen” og sikre ham borgmesterposten i en aftale med 20 ud af 27 mandater.
Denne gang ”lykkedes det så for Wistoft” at få en S-borgmester.
Det er min opfattelse, at hvis Wistoft havde spillet sine kort rigtigt, ville han igen kunne have sat sig i borgmesterstolen efter nytår. I stedet faldt han for Bollesens invitation til først at ”klappe det hele af” mellem S og V, inden man inddrog andre i forhandlingerne. Jeg er ikke i tvivl om, at denne aftale blev indgået for at ”holde Kirstine Bille ud i strakt arm” og få hende væk fra formandsposten i det populære PUK-udvalg – af frygt for hendes popularitet og evner. Hvis Wistoft i den indledende snak med S havde holdt på, at eftersom V og S havde lige mange mandater og Wistoft over tre gange så mange personlige stemmer som Bollesen, burde det være ham, der indtog borgmesterposten, og at man derfor burde høre, om der kunne dannes en bred konstituering herom, tror jeg på, at det kunne være lykkedes.
Selv om SF således blev ”underløbet” i de første forhandlinger, forekommer det mig, at det faktisk er dem, der har fået mest ud af konstitueringsaftalen. Med en tilbagegang på et mandat og nu kun fire mandater i salen  er det stærkt ”gået” at sikre sig to tunge udvalgsformandsposter og en 2. viceborgmester-post.
At LA røg helt ud af byrådet var nærmest forudsigeligt efter ”PZ-skandalerne” og det faktum at Flemming Hansen fra Mørke ikke genopstillede.
De Konservative må også siges at hav haft et dårligt valg. Tommy Bøgehøj fik langt færre personlige stemmer, end da han opstillede for 8 år siden, hvilket antyder, at han nok alligevel ikke er det store håb, som mange havde anset ham for. C’s nuværende byrådsmedlem Jørgen Brøgger (min navnefælle) opnåede ikke genvalg, hvilket ikke kan undre. De vælgere, der stemte ham ind for 4 år siden er for langt de flestes vedkommende trofaste Venstrefolk, og de skifter ikke til at stemme konservativt, blot fordi Brøgger efter konstitueringen for 4 år siden hoppede over til C. At Gustav Bielefeldt fra Mørke ikke var i stand til at samle Flemming Hansens lokale stemmer op, må derimod undre. – For 4 år siden havde Bøgehøj og Bielefeldt  givet tilsagn om at opstille for Borgerlisten, men trak sig begge ”i ellevte time”.  Havde de stået fast og ladet sig opstille, var de sandsynligvis begge blevet valgt, da Borgerlisten dengang havde en stærk liste. Og havde det været tilfældet, ville de formentlig også have fået et kanonvalg i år.
Nu kommer Bøgehøj i stedet til at sidde alene i en enmandsgruppe, - noget af det han allermest har frygtet. Ikke nogenn stærk position, og da slet ikke med en S-borgmester for bordenden.
At DF gik et mandat frem må undre, set på baggrund af partiets indsats (eller mangel på samme) i den forgangne periode. Formentlig må det tilskrives landspolitisk sympati.
Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at Enhedslisten ikke fik det ekstra mandat, som de fleste havde forventet. – Og at Alternativt også fik et enkelt mandat kommer bag på mig.  Det bliver spændende at se, om Mette Foged er i stand til at drive seriøs og saglig politik, eller hun blot ”flopper” som så mange andre i denne ”bevægelse”.
Det bedste, jeg kan se ved denne konstituering, er at Per Dalgaard, DF, ikke længere skal være formand for NTM-udvalget, hvor han har skaltet og valtet med alvorlige sager efter eget for godt befindende og populisme. Jeg håber, at den nye formand, Kim Lykke Jensen, vil sikre mere respekt for og håndhævelse af Den Bevarende Lokalplan for midtbyen i Ebeltoft. Det er på høje tid, at der bliver taget alvorligt fat herom igen.
Jeg har nydt ikke at være en del af valgkampen, men må indrømme, at jeg godt kunne have tænkt mig at have en finger med i spillet ved konstitueringsforhandlingerne. -. Når de gamle cirkusheste dufter savsmulden og hører musikken, danser som bekendt igen. Det ville jeg også gerne have gjort.