Web Analytics
 

04. juli 2017:
Mindehøjtidelighed i Danske Solda- ters Mindeparl ved Rindsholm Kro
Som altid var Ebeltoft Marineforening inviteret til at deltage i højtideligheden den 4. juli. Vi kørte i bus sammen med Grenaa Marineforening, - som altid hyggeligt. Da Prinsens Musikkorps i var forhindret i at deltage, havde krovært Frode hansen spurgt, om Slupkoret i stedet kunne underholde efter kranselægningerne ig saluteringen fra De danske Landsoldater.
Her nogle indtryk fra dagen:

26. maj 2017:
Glædeligt gensyn fra soldatertiden

Telefonen ringede, og der blev sagt "Mogens Kristensen" - en kort vejrtrækningspause og så: "Risten". Det var min "gamle" soldater- kammerat fra tiden på inspek- tionsskibet "Fylla". - Han gik ombord under navnet "Risten", fordi han var uddannet mejerist. Vi to kom rigtig godt ud af det sammen, og var ofte sammen, når vi gik i land. Blandt andet, da vi var i Edingburg, hvor han havde arbejdet og boet hos en familie, som han tog "Den Lange Tømrer" og mig ("Den Lille Tømrer") med ud at besøge.
Nå tilbage til nutiden. Mogens spurgte, om jeg "måtte få besøg", - ja naturligvis mdeget gerne; "Hvor er du, spurgte jeg" - "Jamen jeg holder næsten lige udenfor din dør" var svaret. "Kan du så se at komme ind", sagde jeg. Og fem minutter efter stod han ved døren sammen med sin søn Morten,. Det blev til et rigtigt hyggeligt besøg over en kop kaffe. Snakken gik uafbrudt, både om "dengang" og "nu" - og hvad der var sket i mellemtiden. Blandt andet kunne jeg vise Mogens billeder fra "Fyllafesten" her i Ebeltoft i 2014 og forsøge at overtale ham til at deltage, når "Den Lange Tømrer" i 2019 står som arrangør ag vores 50-års hjemsendelsesfest.
På billedet herover ses Mogen "Rist" - han "ligener sig selv", blot i en 45 år ældre udgave. På billedet herunder ses både han og Morten. det er også meget tydeligt, at Morten er Mogens' søn.
Vi er enige onm, at vi skal blive ved at holde kontakten, og næste gang Mogens og Morten kommer her forbi, skal vi besøge Marinestuen og Fregatten Jylland.

09. maj 2017:
Laugsmøde i Helgolandslauget
efter højtideligheden ved "Søværnets Dag" (og den efterfølgende frokost) holdt Helgolandslauget laugsmøde i Fregatinstitutionens mødelokale. De to væsentligste punkter på dagsordenen var skift af oldermand og fastsættelse af dato for høstmødet. Oldermand Klaus Sabro larsen ønskede ikke at fortsætte som oldermand. I hans sted nyvalgtes Per Dichmann Hansen fra Tønder. Per Dichmann er også kendt som medlem af Danmarks Marineforenings landsbestyrelse og tidligere formand for den nu nedlagte Tønder Marineforening.
På fotoet herunder ses den nye oldermand (t.h.) takke den afgående oldermand for veludført indsats i tiden som oldermand, hvor Lauget har fået et mærkbart løft.

09. maj 2017:
153-års dagen for Slaget ved Helgoland 9. maj 1864

Årsdagen for Fregatten Jyllands deltagelse i Slaget ved helgoland, 9. maj 1864, blev traditionen tro markeret ved højtideligheden "Søværnets Dag", der forløb efter det traditionelle mønser: Søværnets Tamburkorps marcherede gennem byen og gav en lille koncert ved Torvet, hvor flag-/faneborg og parade stod opstillet. Efter koncerten marcheredes til Fregatten Jylland, hvor Tamburkorpset opførte et formidabelt flot tattoo, hvoréfter der var taler og afsluttende kanonsalut "Dansk Løsen" fra Bastionen. i dagens anledning havde jeg fået hvervet som paradefører (ses på siden af flag-/faneborgen på fotoet herover. - På fotoet herunder ses Tamburkorpset unde tattoo'et.
Se mere om og flere billeder fra dagen på dette link: http://ebeltoft.marineforeningen.dk/aktuelt.htm

05. april 2017:
Marineforeningens sidste "makkerskydning" i denne sæson

Den første onsdag i hver af månederne september-april holder Maruineforeningen "makkerskydninger". Deltagerne i aftenens træningsskydning bliver ved lodtrækning "parret sammen", og de tre "makkerpar", der opnår aftenens tre bedste resultater får hver en præmie.
Ved skydningen den 5. april var jeg så heldig at skyde aftenens bedste resultat, 148, og da jeg samtidign ved lodtrækningen fik Jørn Mortensen som makker (147), var sejren sikret: En dejlig flaske mørk mumme.

- og alle aftenens præmievindere
01. april 2017:
Festilig "Jubilæums-Fregatskydning

Årets Fregatskydning afvikledes lørdag den 1. april. Og det blev en både festlig og hyggelig eftermiddag. Ikke nok med, at foreningen i år fejrer 100-års jubilæum, også Fregatskydningerne kunne fejre "jubilæum>" - eller vel rettere "rund fødselsdag" - idet det i år er 70 år siden, foreningen afviklede sin første Fregatskydning. - Og det blev selvfølgelig markeret, - blandt andet med en Fregatsnaops som velkomstdring til alle deltagerne, - naturligvis med glassene opstillet i an kerfacon.

Og i kaffepausen var foreningen vært ved kaffen og "fødselsdagslagkage, - to lagkager med tilsammen 70 lys i.

Og folk nød det hele i fulde drag. Til venstre ses formanden for Danmarks Marineforenings Landsskytteudvalg, Pierre Jensen, der i anledning af jubilæet deltog i det festlige og hyggelige arrangement.

Præmiebordet bugnede

Der måtte ialt 259 skud til, før krudtkammeret fald for et velrettet skud af Tommy Schmidt, der dermed sikrede sig titlen af Fregatkaptajn for det kommende år (her er det Christian Koudal, der skyder til fregatten).

Som afgående Fregatkaptajn fik min søn, Peter, ved præmieoverræk- kelsen overdraget skroget fra sidste års fregat. - Det var landsskytte- udvalgsformand, Pierre jensen (t.v.), der forestod alle præmieoverræk- kelserne.

Og her den stolte Fregatkaptajn.

Se og læs også mere om Fregatskydning på Marineforeningens hjemmeside - her

18.-19. marts 2017:
Landsskyttestævne i Skive

Vi otte, der repræsenterede Ebeltoft ved Marineforeningens Landsskytte- stævne nød samværet - med os selv og med skytterne fra de andre Marineforeninger. Vi kørte fra Marinestuen lørdag kl. 12.00 og var fremme ved 14-tiden. Vi skød en lille times tid efter ankomsten og hyggede os derefter.
Lørdag aftenvar der under middagen præmieuddelinger for vinterens hjemmebaneskydn ing. her fra Ebeltoft var det - selvfølgelig - Jørn Mortensen, der blev holdskytte og "indkasserede" præmien.
Resultaterne for selve Landsskytte- stævnet blev offentliggjort under frokosten søndag. I holdkonkur- rencen kom vi ind på en "pæn" 8. plads med 877 points,ud af de 19 deltagende skyttelaug, - hvilket var 3 points bedre end vort resultat sidste år.
Jørn Mortensen blev Landsskytte (= Danmarksmester") i veteranklassen med 198 points.Min søn, Peter, der skød i den fritstående klasse skød 163 points, hvilket rakte til en  9. plads ud af de ialt 30 fritstående skytter. - Her er nogle gode stemningsbilleder fra den gode week-end:

 

16. juni 2017:
Valdemarsfest i Ebeltoft Kirke og Marinestuen.
Ebeltoft Marineforening fik nyt, orlogsrødt splitflag til travaljen.

Formændene for Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn og Ebeltoft Marineforening, Jens Høj og Erich Franzen, samt jeg selv fik pludselig til opgave at planklægge og stå for gennemførelsen af årets Valdemarsfest: Fejringen af Dannebrogs fødselsdag. - Det lykkedes også, dog måtte vi flytte arrangementet til "dagen derpå", da Ebeltoft kirke var lukket p.g.a. andet arrangement den 15. - Det blev et meget fint arrangement, hvor også Danmarks-Samfundets landsformand, kommandør (P) Erik Fage-Pedersen deltog og rettede en var tak til afgående formand for lokalkomitéen, Ove Mikkelsen, og bød Oves efterfølger, orlogskaptajn (P) Paul Erik Christensen velkommen på posten
På fotoet her nedenunder ses formand Erich Franzen (t.h.) og sekretær Peter Brøgger med det nye spluitflag til travaljen.
Se mere om og flere billeder fra valdemarsfesten på dette link:http://ebeltoft.marineforeningen.dk/htm

26.-28. februar og 11. marts 2017:
Ebeltoft Marineforening fyldte 100 år

Tirsdag den 28. februar 2017 fyldte Ebeltoft Marineforening 100 år. - det blev fejret som en "femtrins-raket" over fire dage:
Søndag den 26. februar holdtes kranselægning ved "Benstrups mindesten" ved kirken. - den 26. februar var 275-års dagen for Benstrups død. Benstrup var "en af Ebeltofts store sønner" og en af den danske orlogsflådes fremmeste skibskonstruktører. Da denne 275-års dag lå så tæt på vores egen 100-års dag, fandt vi det naturligt at indlede jubilæet med at mindes og hædre denne, "byens store søn".

Mandag den 27. februar var Fastelavns-mandag, og naturligvis holdt Merineforeningen den gamle søkøbstads-traduition i hævd og sejlede Sluppen gennem byens gader for med sang og musik, vajende flag og faner samt vittige lodtskud og fyndige kommandoer at samle penge ind til et velgørende, maritimt formål. Igen i år gik overskuddet til søspejderne på Mols.

Selve jubilæumsdagen - den 28. februar - indledtes med, at Marinehjemmeværnsfartøjet MHV 908 "BRIGADEN" lagde til i havnen og blev modtaget af en velkomstparade samt kanonsalut fra veteranskibet "Skødshoved".

Kl. 11.00 var der festgudstjeneste i Ebeltoft Kirke. Fra kl. 10.30 prækluderede orglet over danske sange og sømandsviser, mens gæsterne ankom. Søværnets Tamburkorps medvirkede, og der var Tamburkorpset, der spillede præludieet - "la rejouissance" af G.F. Händel - da dørene gik op 20 flag og faner langsomt blev ført ind i kirken og tog opstilling i Koret. Fantastisk betagende ! - Tamburkorpset spillede også flere gange under Gudstjenesten - bl.a. "Song without words" af Gustav Holst, ligesom de a capella sang "Som en Rejselysten Flåde", hvilket fik kirkegængerne til at klappe. - Selve Gudstjenesten forretedes af Søværnets orlogsprovst Ejgil Bank Olesen, Holmens Kirke, sammen med tidl. generalsekre- tær for Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne, orlogs- og sømandspræst emer. Ronald Pedersen, Ebeltoft. Det var en helt igennem betagende oplevelse og vel nok alle jubilæumsfestlighedernes højdepunkjt - i hvert fald for mig.

Efter festgudstjenesten marcheredes med Søværnets Tamburkorps og flag-/faneborgen i spidsen til Havnen, hvor Tamburkorpset først gav koncert på kajen ved "Brigaden" og derefter ved Marinestuen.

Efter koncerten ved Marinestuen var der reception i Marinestuen med  godt 200 deltagere, velkomst- drinks opstillet i ankerfacon, pindemadder og canapéer, mange taler, mange gaver, - og en masse snak på kryds og tværs.

Foreningen havde ladet udarbejde en jubilæumsbog, - som jeg havde fået æren af at skrive og redigere. Det har været et stort men så sandelig også meget interessant arbejde. Jeg kunne godt have brugt et haklvt eller helt år mere til bedre research og mere dybtgående redigering, - men omvendt er det jo også sådan, at når man arbejder under pres, bliver man også færdig til tiden.Bogen blev præsenteret ved repceptionen, og de fem første eksemplarer overrakt til Marineforeningens lands-næstformand, Søren Konradsen, borgmester Claus Wistoft, PUK-udvalgsformand, 1. viceborgmester Kirstine Bille, orlogsprovst Ejgil Bank Olesen og orlogs- og sømandspræst emer. Ronald Pedersen. - Efterfølgende var der et eksemplar af bogen til alle øvrige deltagende.
Jeg selv er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet. Bogen præsenterer sig flot .- hvilket er Niels Poulsens skyld, det er ham, der har st¨ået for den grafiske bearbejdning og opsætning, - og den beskriver foreningens udvikling gennem hvert af de ti 10-år, som foreningebn har gennemlevet.

Sidste "affyring" i de fire dages festligheder var jubilæums-gallafesten den 11. marts på Ebeltoft Park Hotel. Igen en forrygende aften med lækker mad, fin betjening og taler af landsformand Jens Ole Løje Jensen, borgmester Claus Wistoft, PUK-udvalgsformand, 1. viceborgmester Kirstine Bille - og en overordentlig fornøjelig "dametale" af orlogs- og sømandspræst Ronald Pedersen. - peter var en veloplagt toastmaster og gelejdede forsamlingen fint gennem hele aftenens forløb Aftenen sluttede med, at hotellet var sponsor for et flot festfyrværkeri.

Familien Brøgger-inden velkomstdrinken

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net