Web Analytics
 
11. november 2016:
Spændende besøg i "Jagtens Hus"

Vi besøgte det nyoprettede "Jagtens Hus" ved Kalø, hvor vi fik en spændende rundvisning og yderst interessant og oplysende foredrag om Danmarks Jægerforbund og forbun dets vidtforgrenede arbejde. "Jagtens Hus" blev til, da Danmarks Jægerforbund besluttede at samle sine to afdelinger - kalø og København - på en fysisk adresse, og dermed flyttede hovedkontoret fra Rødovre til Kalø. Det har medført oprettelsen 60 nye arbejdspladser i Syddjurs Kom mune. En klar gevinst for både Syddjurs Kommune og Jægerforbundet samt alle forbundets samarbejdspartnere som f.eks. Nationalpark Mols Bjerge, Aarhus Universitet, afd. for bioscience, naturstyrelsen Kronjylland, Kalø Økologisk Landbrugs-skole, Højskolen på Kalø, - og naturlæigvis Syddjurs Kommune.
Der var jo kun et par stykker af os, der er jægere og som derfor kender til Jægerforbundets arbejde. Alle de øvrige var tydeligt overraskede over det store arbejde, forbundet gør for alt, hvad der har med natur at gøre, nationalt såvel som internationalt, og der blev stillet mange spørgsmål.
Den interessante aften sluttede med lækker spisning, - vildt selvsagt. Til forret rosastegt gråandebryst på en bund af fintsnittet salat, syltede rødløg opg små persilleduske på smørristet toastbrød. Til hovedret dyreragout (råvildt) med svampe, løg og rodfrugter. Hertil kartoffelmos og lækker blandet salat med valnødder og blåskimmelost. Til dessert hjemmelavet vanilleis med lun, bagt æblekage med kanel.
Et helt igennem fantastuisk arrangement, der havde samlet ikke færre end 30 deltagere.
Læs mere om Danmarks Jægerforbund
her. 

17. juni 2016:
Besøg ved Nationapark Mols Bjerge

Efter forudgående samling og flisepudsning på Det Gamle Rådhus besøgte vi nationalpark-sekretariatet på Kalø jagtslot, hvor sekretariatsleder - vor egen tidligere planchef i gamle Ebeltoft Kommune - Mika leth Petersen bød os velkommen (billedet herover) og efterfølgende holdt et fantastisk foredrag for os om udviklingen af Nationalparken frem til i dag. Særlig interessant fordi de fleste af os jo netop selv i sin tid var med til at sikre, at vi fik en nationalpark her. - Og dejligt at se, at Mika stadig et helt fantastisk og smittende engagement i sit job !
Efter besøget samledes vi ved besøgscentret i Øvre Strandkær, hvor vores medbragte madkurve blev ydet fuld retfærdighed under de sædvanlige, hyggelige forhold.

08. JUNI 2007:

Den første sammenkomst i "klubben af gamle rødder" blev afholdt den 08. juni 2007, hvor vi - efter velkomst og flise-pudsning på Det Gamle Rådhus - fik en rundvisning på Fregatten Jylland og specielt i den nye museumsbygning med de nyeste udstillinger. - Efter rundvisningen fik vi en hyggelig middag ombord på Fyrskibet.

Fotos fra tidligere sammenkomster:
Alle fotos: Knud Thorgaard.

 
EBELTOFT EKS-BYRÅD:

Som det jo efterhånden er de fleste bekendt, så stiftede vi i 2007 "Ebeltoft Eks-byråd" - og officielt kaldt "Klubben af Gamle Rødder".- Formålet er dels at bevare det vensdkab, der gennem hele vort politiske virke har været mellem byrådsmedlemmerne i de tidligere byråd i "Gamle Ebeltoft Kommune" - et ualmindeligt godtr forhold på tværs af alle partiskel - og sammen med tidligere forvaltningschefer, også i "gamle Ebeltoft Kommune". Efter kommunesammenlægningen i 2007 - og dermed nedlæggelsen af "Ebeltoft Byråd" - stiftede vi såedes denne "klub for gamle rødder", der omfatter alle tidligere byrådsmerdlemmer og forvaltningschefer i gamle Ebeltoft Kommune siden forrige kommunesammenlægning i 1970.
Vi har nu, siden 2007 og hvert år siden, mødtes 2 gange om året: I juni måned til en såkaldt "picnic-tur", hvor vi først møder på Det Gamle Rådhus, hvor vi efter velkomst og "en lille en" (til at ånde på flisen med) pudser flisen fra da Ebeltoft i 1992 blev udnævnt til  !Årets By". (flisen ligger foran trappen til Det Gamle Rådhus), - og i oktober måned, hvor vi holder "4-behandling af kommunens budget for det kommende år". - Dette fordi vi opdagede, at den nye kommuneledelse efter sammenlægningen i 2007 åbenbart ikke kunne se det socialt vigtige i en såkaldt "3.behandling", med hvad det indebar, som Ebeltoft tidligere havde tradition for.
Begge sammenkomster indbefratter, at vi - efter at have pudset åretsby-flisen - har et besøg, hvor vi ser og hører om et aktuelt emne af vigtighed for udviklingen af vores lokalsamfund. Ekzsempelvis har vi gnnem årene været på besøg på Kvadrat, Fregatten Jylland, Fuglsø-centret, DMU-Kalø, Glasmuséet, Ebeltoft Gårdbryggeri, Ørnbjerg Mølle, RenoDjurs m.fl.. - Alle meget interessante emner, dr har givet os ny viden og indsogt i det lokalsamfund, som vi alle stadig holder af, selvom vi ikke alle er aktive i kommuneledelsen længere.

Idéen til stiftelsen af "Klubben for Gamle Rødder" blev lanceret af tidligere borgmester Knud Thorgaard ved min 60-års fødselsdag den 15. april 2006, - med henvisning til, at vi to sammen havde været med til at stifte "eks-bestyrelsen" for den gamle Ebeltoft idrætsforening, hvor vi sad i bestyrelsen sammen (Knud for håndbold, jeg for fodbold) inden overgangen til Idrætsforeningens nye (nuværende) struktur med selvstændige afdelinger. - Jeg tog idéen op, og i fællesskab m,ed kommunaldirektør Bent Christiansen dannede vi vi en "selvvalgt bestyrelse" for "Klubben af Gamle Rødder".
Vigtigheden af bevarelsen af det gode sammenhold - på tværs af politiske ståsteder - blev yderligere bekræftet ved det store arrangement "Farvel til Ebeltoft Kommune" i Ebeltoft idrætscenter den 30. december 2007. - Se fotos fra dette arrangement
her.

Fotos fra forskellige sammenkomster:
Alle fotos: Knud Thorgaard.

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net