Web Analytics
 

21. september 2015:
Jeg har anmodet om udtræden af Byrådet.
Som nogle måske ved - og som det også kan ses af videoklippet fra debatten ved 1. behandling af budget 2016 - blev jeg dårlig midt under min ordførertale, - og måtte i pausen kort efter sige jatak til at blive kørt hjem af en af direktørerne. Det medførte 5 dages ubehageligt sygeleje, hvor jeg brugte week-enden til at gøre min situation op.
Jeg måtte erkende, at mit helbred ikke kukke holde til alt det, jeg var involveret i, ogt jegv skrev derfor til borgmester Claus Wistoft og anmodede om tilladelse til at udtræde af Byrådet pr. 30. september 2015.
På samme vis skrev jeg til bestyrelserne i alle de foreninger m.v., jeg var involveret i på bestyrelsesplan, og meddelte, at jeg desværre var nødsaget til at trække mig med øjeblikkelig virkning.

Spørgsmålet om udtræden blev behanlet af Byrådet ved byrådsmødet den 7. oktober, - hvor jeg fra tilhører-spørgerpladsen under Byrådets spørgetid "afleverede" Borgerlistens indlæg til 2. behandling af budget 2016, idet min afløser i i Byrådet, Peter Andersen, ikke kunne være tilstede, da han var i Budapest. - I samme tale fik jeg også sagt farvel og tak for mange års godt samarbejde til mine byrådskolleger. Min tale blev hilst af klapsalver fra hele byrådssalen, og der var igen mange rosende ord og klapsalver da dagsordenspunktet om min udtræden blev behandlet og godkendst.

Se min tale
her, se og hør indlægget her se hele byrådsdebatten her. Se også diverse avisartikler i forbindelse med min udtræden her og her.

Jørgen Brøgger. Stenhøjevej 14, Femmøller, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 25 38. e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net