På vejen derud i bilen sad jeg lidt og tænkte over om jeg skulle tage en lille lur i bilen inden jeg gik ud, da det regnede og blæste lige lovligt meget til min smag kl. lidt i fem om morgenen. Jeg kunne også godt mærke jeg havde været oppe på jagt kl. 4 dagen før hos min svigerfar, uden held (havde en buk for i 15 min inden skydetid, men det er en anden historie...). Da jeg parkerede bilen ved biogasanlægget kl. 5 var regnen holdt op. Tankerne om en lur var forsvundet og jeg fik hurtigt gummistøvlerne og mygge/camouflage-nettet på, ladt riflen og var klar til at udforske Foulumdal med riffel for allerførste gang.

Det blæste stadig kraftigt med vind fra vest. Jeg besluttede derfor at bevæge mig langsomt fremad på skrænten i venstre side af slugten (set fra Burrehøjvej). Jeg så et par fasankokke og en hare på vejen frem til rævegraven, hvor jeg satte mig. Længere nede i slugten fik jeg øje på et dyr der stod og spiste af et træ. Langsomt op med kikkerten, men desværre ingen opsats. En enkelt ræv listede over græsset helt nede for enden af slugten. Vinden drillede og var kørt rundt så jeg nu havde den i ryggen og førte min vind fremad gennem slugten. Jeg måtte finde en ny taktik. Jeg valgte at gå, så stille som jeg kunne, gennem det levende hegn og ud på den bare mark til venstre og hele vejen ned til enden af slugten. Selvom jeg gik helt stille kunne jeg høre der lettede et dyr inde i skoven, ikke optimalt. Jeg rundede bunden af slugten og fandt et sted jeg kunne sidde med godt udsyn. Efter ca. 45 min uden at have set noget besluttede jeg mig for at bevæge mig ud mod rapsmarken i højre side. Jeg fandt et fint sted på højen med godt udsyn og tænkte "hér kunne der sgu godt komme en buk forbi". Efter 25 min var det ligepræcis hvad der gjorde.

Jeg har lige rejst mig for at strække ryggen, da jeg får øje på bukken der kommer småløbende på min højre side indefra slugten med en rå efter sig. Jeg bliver meget overrasket og får hurtigt sat mig ned og får riflen frem. Jeg afsikrer og pifter en gang. Bukken stiller sig med bagdelen til. Pulsen stiger. Dyrene sætter i bevægelse igen og jeg pifter en gang mere. Bukken stiller sig nu lidt på skrå, men så jeg kan sende et forsvarligt skud afsted mod hjerte og lunger. Lukker venstre øje, sigter på bladet og trykker af. Bang. Bukken lægger sig som hvis benene var blevet revet væk. Han ligger helt stille. Jeg repeterer og ser ud af min øjenkrog råen stikke af ind i rapsen. Der er ikke engang gået et minut siden han kom løbende. Efter at have kigget gennem kikkerten i et stykke tid, er jeg sikker på han bliver liggende og at min første buk er en realitet. Sådan! Jeg tager nogle dybe vejrtrækninger og bevæger mig ned mod ham med riflen ladt. Da jeg kommer frem ligger han fint på siden med bagbenene trukket op. "Hold da kæft det var vildt!".

Efter de obligatoriske trofæbilleder med mobilen begyndte jeg at tænke over hvordan jeg skulle få ham båret hele vejen op til bilen. Efter at have overvejet flere forskellige metoder besluttede jeg mig for at tage ham på ryggen. Riflen frem på maven, et forben op på hver skulder som stropper og så ellers afsted mod bilen. Mere erfarne jægere havde måske valgt en anden løsning, men jeg turde fx ikke begynde at trække ham i opsatsen - tænkt hvis den faldt af!

Hele episoden omkring skuddet var gået så hurtigt, at det først var på vej hjem i bilen og over den efterfølgende kop kaffe jeg begyndte at fordøje hvad jeg lige havde oplevet. Historien blev fortalt mange gange. Fascinerende at så mange timers intens jagt på forårsbukken kan forløses på under et minut. 

Denne blæsende og småkolde maj-morgen i Foulumdal glemmer jeg aldrig. Det var nemlig dagen hvor jeg fik min første buk.

Knæk og bræk til jer der fortsat sidder derude!

Med venlig hilsen

Mads